– og hvem egner det sig ikke til?
Hvis du er en af dem, der går rundt med drømmen om at komme på toppen af Afrika, har du nok også vendt tanken, om det overhovedet er et realistisk mål.
Eller sagt på en anden måde: Egner Kilimanjaro sig til mig? Og egner jeg mig til Kilimanjaro?
Som bjerg har Kilimanjaro mange kvaliteter, der gør den til en god første bestigning i højderne: Stierne er gode. Det er ikke et bjerg, man risikerer at falde ned fra. Højdeskræk er ingen hindring. Turen til toppen er ikke teknisk, dvs. at ruten ikke er besværlig, eller at der behøves klatreudstyr udover godt trekkingtøj og fodtøj.
Men hvem er det så, der alligevel bør afholde sig fra at prøve kræfter med Afrikas højeste bjerg?
Svaret er ganske simpelt: Den som kommer fysisk og mentalt uforberedt på udfordringen.
Lad os kigge lidt på, hvad det betyder i praksis:
Den som ikke er gammel nok
Højdepåvirkning på Kilimanjaro er for stor for børn. Det skyldes, at børn akklimatiserer dårligere end voksne. Derfor bør ingen under 15 år forsøge sig med Kili.
<p>Det er vigtigt at pointere, at det ikke handler om fysisk form. Nogle børn er meget aktive og er ofte i bedre form end voksne. Men akklimatisering – kroppens tilvænning til højden – er en proces, der sker uafhængig af den fysiske form.
Lavpraktisk betyder det, at kroppen begynder at producere flere røde blodlegemer, som er dem, der transporterer ilt rundt i kroppen. Og det er den proces, der er langsommere i børns kroppe end i voksnes.
Den fysisk uoplagte
Kilimanjaro er en hård fysisk udfordring. Selv på den bedste rute med den stærkeste akklimatisering er der ikke en overflod af vandredage til toppen. Netop det gør Kilimanjaro attraktiv at bestige, men det betyder også, at det bliver en hård og ubehagelig nød at knække, hvis du ikke på forhånd har sørget for, at din krop er klar til udfordringen.
Det betyder regelmæssig træning i form af gang, løb, cykling, svømning eller andet 3-4 gange om ugen i 3-4 måneder op til rejsen. Og starter du helt fra scratch med formen bør du smide 2-3 måneder oveni.
Højden kan man ikke træne til. Så let kan det siges. Men hvis du kommer i god form og vant til fysisk aktivitet gennem flere timer, har du et rigtig godt udgangspunkt for at vænne din krop til den tynde luft på Kilimanjaro.
Den mentalt uoplagte
Udfordringen på Kili er lige så vel mental, som den er fysisk.
Her kigger du på flere timers aktivitet hver dag. Luften er tynd. Det bliver hårdt. Du er udenfor i en uge uden den luksus og komfort, du er vant til.
Hvis alt dette lyder som en fest for dig, så er du kommet med den rette indstilling.
Kilimanjaro er stedet, hvor du må omfavne den barske natur og elementerne rå kærlighed. Det bliver koldt, og soveposen er ikke lige så skøn som din seng derhjemme eller på hotellet. Nogle gange er det også en beskidt oplevelse, særligt når du er højt på bjerget. Forsøger du dig med shampoo på Kili, bliver du mobbet ned ad bjerget.
Nej, selvfølgelig ingen mobning. Men i ramme alvor så har Kilimanjaro ikke de faciliteter, vi er vant til, hvorfor man må skæve kærligt til sin medbragte håndsprit og huske på, at det første bad man får efter sådan en tur, får englene til at synge under bruseren.
Den skadede
Denne kan gradbøjes, for der er næppe nogen, der jager dig ned af bjerget, hvis du dukker op med en forstuvet tommelfinger. Den kommer bare til at se sjov ud på billedet, når du vinket til kameraet fra toppen.
Men kommer du med en gammel knæ- eller hofteskade, som der ikke er kommet ordentligt styr på inden rejsen, kan det blive en jammerlig oplevelse for dig at tage på Kili. Du risikerer, at din skade forværres, og at du må vende om uden at have sat så meget som en lilletå i nærheden af toppen.
(Måske) den kronisk syge
”Kan jeg så slet ikke komme på Kili, hvis jeg har kronisk høfeber?!”
Jo, jo – bare rolig. Kronisk sygdom kan være mange ting, og faktisk kan det overraske, hvor mange kroniske sygdomme, der ikke nødvendigvis afholder dig fra at bestige Kilimanjaro.
Her er det vigtigt, at du har rådført dig med din læge, inden du bestiller rejser (eller rejser afsted, hvis sygdommen er konstateret efter køb af rejsen). Hvis lægen vurderer, at det er forsvarligt for dig at tage på trekking i højderne, er der ingen grund til særlig bekymring. Almindelige sygdomme som f.eks. astma behøver ikke være en hindring, blot den er under kontrol.
Den gravide
Når man går op i højden, er der mindre ilt i luften, og der kommer derfor mindre ilt til dine organer. Der er ikke helt ideelt for et lille foster, ligesom de store anstrengelser, der er forbundet med en Kilibestigning, heller ikke er drømmescenariet for den gravide.
Vent, til baby er gammel nok til at blive passet af bedstemor og bedstefar, før du gør drømmen til virkelighed.
Den der for nyligt har været ramt af alvorlige højdesyge
Har du været særligt uheldig på en trekkingtur op i højderne for nyligt, bør du vente med at give Kilimanjaro et skud. Det gælder særligt, hvis du har oplevet en af de sjældne, men alvorlige højdesymptomer som f.eks. lunge- eller hjerneødem inden for de sidste seks måneder.
I månederne efter disse vil du være mere tilbøjelig til at udvikle dem igen, hvorfor Kili er et no-go.
Den med gentagne højdeproblemer
Okay, den her er lidt af en glidebane. Tidligere dårlige oplevelser med højder i form af højdesyge behøver ikke være en indikator for, at du vil opleve højdeproblemer på Kilimanjaro.
Men har du oplevet højdeproblemer hver gang, du kommer over 3.000 meter, så svaret nok at kigge mod et lidt mere opnåeligt mål.
Rigtig gode alternativer til Kilimanjaro er bl.a. Nordafrikas højeste bjerg, Mount Toubkal i Marokko. Med sine 4.168 meter og højeste sovehøjde på 3.200 meter er dette et rigtig godt bud på en opnåelig top, der nok skal give både fysiske anstrengelser og sejsfølelse.
Et andet godt bud, hvis man godt kunne tænke sig lidt mere højde, er Mount Meru i Tanzania og Mount Kenya i Kenya. På mange måder minder de om Kilimanjaro, men er lavere og derfor er højdepåvirkningen ikke så voldsom.
Udenfor Afrikas grænser er Nepal landet, der tilbyder fantastisk trekking i alle højder. For den, der drømmer om de smukke udsigter uden den store højde, er Poon Hill trekket en fantastisk oplevelse. Her folder Himalaya sig ud i al sin skønhed, og det fra en top, der kun lige kravler over de 3.000 meter.
Du behøver altså ikke tage til takke med Himmelbjerget, hvis Kilimanjaro synes en tand for voldsom.
