Der findes ingen konkret facitliste til hvad du skal have med når du vil op på toppen af Afrikas tag. Vi har dog samlet vores forslag, så du kan se hvad vi synes er vigtigt at have med, når man skal bestige et bjerg så stort som Kilimanjaro. Helt konkret er der to ting som er det absolut vigtigste du skal huske, når du pakker din rygsæk og det er at pakke så let som muligt og et par virkelig gode vandresko.
Når det er sagt, så er der nogle ting som er virkelig gode at have med og ting som vi ikke ville undvære under vores bestigning af Kilimanjaro.
Kilimanjaro pakkeliste
Her ser du vores eksempel på en pakkeliste. Alle tingene er ting vi selv ville vælge at tage med på en tur til Kilimanjaro. Husk at tjekke om du har noget liggende i forvejen. Står du fx på ski, kan det sagtens være at noget af dit skitøj kan bruges på trekket.
Bagage m.m.
Rygsæk på 30-40 liter
- Det er vigtigt at vælge en rygsæk som sidder godt på dig. Du skal nemlig selv bare rygsækken på turen op til Uhuru Peak. Det er en god ide, at vælge en rygsæk med regnovertræk da vejret kan blive vådt undervejs.
Kuffert/taske
- Det er en god ide at pakke de ting du ikke skal have med op til toppen i en taske for sig, sådan at den nemt kan blive tilbage på hotellet. På den måde undgår du at skulle bære mere end højst nødvendigt på trekket.
Pakkeposer
- Pakkeposer er simpelthen guld værd, når man skal ud og vandre. Du vil virkelig blive glad for at have investereret i dem når du står midt på bjerget.
Hovedet
Solhat/kasket
- I Moshi og nederst på Kilimanjaro er der meget varmt og her vil du blive glad for at have en hat til hovedet som kan skygge for solen.
Varm hue
- Længere oppe på ruten bliver der gradvist koldere og helt på toppen er der så koldt at der er sne. Derfor anbefaler vi altid at man har en god hue med.
Solbriller
- Et par gode solbriller er fuldstændig uundværlige på turen
Skaljakke
- En skaljakke er essentiel på en tur op af Kilimanjaro. Slidstyrken på den er ikke så vigtigt, da det er begrænset hvor slidt den vil kunne blive på en tur op af Kilimanjaro, men det er vigtigt at den kan klare både vind, regn og sne. Du kan derfor vælge alt fra en god basismodel til mere luksusudgaver.
Skalbukser
- Det samme gælder for dine skalbukser som for din skaljakke.
Tynd dunjakke
- Selvom Afrika normalt anses for at være varm, så kan der blive overraskende koldt om aftenen og oppe mod toppen. Her vil du blive glad for at have en let jakke med.
God varm trøje
- Udover din lette jakke og din skaljakke er en god varm trøje og en god ting at have med. Vi anbefaler altid at man pakker med det mindset at man skal have lag på lag på. Så man altid kan tage et lag af eller på afhængigt af hvor koldt det er.
Let tøj
- Lige så koldt som det er på toppen, lige så varmt er det i Moshi og nederst på Kili, sørg derfor også for at have let tøj på som er behageligt i sommervarmen. Husk at vælge tøj til er behageligt at vandre i. Vi holder selv at skjorter eller t-shirts så skuldre og øverste del af armene er beskyttet mod solen.
Vandrebukser
- Vandrebukser kan klare en del mere end dine yndlingshverdagsbukser, de tørre hurtigt og har mange praktiske detaljer. Vi anbefaler modeller lavet i nylon eller polyester – eventuelt med en lille smule bomuld i.
Lange underbukser
- Du må ikke undervurdere hvor koldt der bliver på toppen og om natten. Vi anbefaler merinould eller tynd fleece.
Hænder og fødder
Vandrestøvler
- Måske det vigtigste punkt på hele denne liste. Her er det virkelig vigtigt at du vælger en let udgave som sidder godt på din fod og så kan vi ikke pointere det nok – husk at gå støvlerne godt til inden afgang. Du kan eventuelt læse vores støvleguide over på kipling.dk
Vandresko eller sneakers
- Det er rart at få noget andet på fødderne end vandrestøvlerne. Specielt om aftenen eller når vi holder længere pauser kan det være rart med et par lette sko.
Sandaler eller klipklapper
- Ikke til undervejs på trekket men til før og efter turen er det virkelig dejligt med en masse luft til fødderne, som eller er pakket godt ind under det meste af trekket.
Gode sokker
- Gode vandresokker er (næsten) lige så vigtige som vandrestøvlerne. Et par gode strømper minimerer risikoen for vabler og betyder desuden alverden for hvordan støvlerne sidder på fødderne undervejs. Vi kan godt lider strømper i en god uldblanding, men bomuld kan også være fint.
Vanter
- Ligesom det ikke er rart at fryse på hovedet undervejs på trekket, så er det heller ikke rart at få kolde hænder undervejs. Det kan også blæse ret kraftigt på Kilimanjaro, derfor er et par gode handsker også altid i vores egen rygsæk.
Sovegrej
Sovepose
- Der er mange der har en gammel sovepose liggende derhjemme, den anbefaler vi ikke nødvendigvis at du tager med, selvom vi er stor fortaler for genbrug. Af den simple grund, at de fleste soveposer købt til en telttur i Danmark simpelthen ikke er varme nok til en nat på Kilimanjaro. Det bliver helt ned til -15 grader om natten, så vælg gerne en sovepose der som minimum kan klare det. Har du et højere behov så vælg en der kan klare flere minusgrader.
Liggeunderlag
- Et liggeunderlag betyder mere for varmen end de fleste tror. Derfor er det også her vigtigt at vælge et, der er lavet til mange minusgrader og ikke bare et der er behageligt at ligge på.
Lagenpose
- Ligesom du ikke sover med din dyne uden sengetøj på, så anbefaler vi heller ikke at du bruger din sovepose uden ”sengetøj”. Vi holder selv mest af lagenposer lavet i silke, da det er de absolut letteste på markedet, har næsten samme effekt som en i uld og skåner din sovepose bedst muligt.
Eventuelt en inderpose
- Er din sovepose lige på nippet til at være varm nok, så kan du købe en inderpose i stedet for en helt ny sovepose. Vi er glade for inderposer i fleece som lige kan dig 5-8 grader ekstra.
Alt det andet
Vandflasker
- Det er en god ide at have vandflasker med der tilsammen kan rumme 3 liter og som kan tåle kogende vand. Husk at det ikke er lovligt at medbringe engangs plastikflasker til Tanzania.
Vandrestave
- Nogen holder af at gå med vandrestave og det kan man også sagtens på Kilimanjaro. Så til dig der holder af at gå med dem, tag dem endelig med.
Solcreme
- Det er ikke sjovt at blive forbrændt når man bestiger et bjerg. Husk derfor altid en solcreme med en høj faktor. Det er en også en god ide at tage en læbepomade med solfaktor i med.
Tolietsager
- Her pakker du bare hvad du selv finder nødvendigt.
Håndklæde
- Et hurtigtørrende håndklæde er praktisk på Kilimanjaro. Vi holder selv af at bruge microfiber håndklæder, da de tørrer hurtigt og fylder meget lidt i rygsækken, men det er en smagssag.
Ørepropper
- De er gode til de sommetider meget fyldte teltlejre. Specielt på de populære ruter.
Førstehjælpsudstyr
- Din rejseleder og guide har ofte også førstehjælpsudstyr med, men et lille personligt førstehjælpssæt er altså en god ide at have i rygsækken. Husk også vabelplaster.
Pandelampe
- Solen går tidligt ned i Afrika og nærmest på slaget 6 er der halv mørkt på bjerget. Det er derfor en god ide at tage en pandelampe og ekstra batterier med på trekket.
Dagbog og roman
- Vi synes at det er virkelig hyggeligt at læse i en god bog om aftenen efter en lang dag på benene. Hvis du synes det samme, så tag en god bog med. For dig der holder af at skrive dagbog, så er det også oplagt at medbringe den og få skrevet alle de gode minder ned med det samme.
Liste med kontaktpersoner
- Skulle uheldet være ude, så er det en god ide at have en liste med sine nærmeste kontaktpersoner med.
Pas, penge og flybillet
- Ja det siger jo sig selv.
Gode råd til når du pakker til Kilimanjaro
Pakkelisten kan synes lang med tanke på at man skal bære det meste selv. Vi plejer at sige, at man skal pakke sin rygsæk hjemmefra og veje den af så den vejer cirka 15 kilo. Det er kilo nok til at man kan have det mest nødvendige med, men stadig lidt nok til at tasken stadig er behagelig at vandre med.
Sådan pakker du rygsækken bedst muligt
- Pak vigtige papirer og dokumenter i vandtætte poser med lynlås
- Hav et systemet i dine pakposer, sådan at du altid let kan finde hvad du leder efter i din rygsæk
- Har du gammelt tøj liggende derhjemme? Så benyt dig af det på dit trek og giv det efterfølgende til bærerne på Kilimanjaro. De bliver meget glade for det.
- Medbring kun meget lidt ”pænt tøj” dresscoden både før, under og efter dit trek er meget afslappet og det er absolut ikke nødvendigt at være pæn i tøjet.
- Læs vores pakkeliste til Kilimanjaro igennem og tjek dit skab igennem. Måske har du allerede en del af udstyret liggende.
- Sommertøj er absolut slet ikke så vigtigt som varmt tøj til højderne.
- Husk vores pakkeliste til Kilimanjaro kun er vejledende, til gengæld kan den anvendes til langt de fleste bjerge.
Rabataftaler for Kipling Travel kunder
Hvis du booker din rejse igennem Kipling Travel så har du mulighed for at spare den del penge på de udstyr du skal ud og anskaffe dig til turen. Kipling Travel har nemlig gode rabataftaler med flere friluftsbutikker. Du kan se hvilke butikker her.
For eksempel har friluftsland sammensat en helt specielt Kilimanjaro rejseudstyrsliste specielt til os, som du kan få rabat på.