Rongai ruten er den eneste rute, der begynder fra nord, tæt på den kenyanske grænse. Denne rute er derfor ideel hvis du drømmer om at opleve skønne Kenya i forbindelse med din vandring på Kilimanjaro. Ruten løber samtidig langt fra de mere populærere stier, du vil derfor kunne opleve at være helt alene på det store bjerg, hvilket i sig selv er en enestående oplevelse.
Vi anbefaler at man ligger en ekstra dag ind i starten af ruten, således at du går ruten på 7 dage, frem for 6. Det vil give dig en fremragende mulighed for akklimatisering. Sammenlagt med sin gradvise stigning, vil du på Rongi ruten få en god tur med en unik blanding af eventyr og ro, mens den fører dig gennem nogle af bjergets mest uberørte landskaber.
Ruten i Korte Træk
- Længde: Cirka 65 kilometer
- Varighed: 6-7 dage
- Startpunkt: Nale Moru Gate
- Sværhedsgrad: Moderat
- Højeste Punkt: Uhuru Peak, 5.895 meter
- Succesrate: Meget høj, hvis du går den på 7 dage.
Sådan foregår trekket oftest
Dag 1: Fra Landbrugsland til Skov
Eventyret starter ved Nale Moru Gate, hvor ruten snor sig gennem lokale landbrugsområder og ind i en frodig skovzone. Denne del af turen er kendt for sin ro og muligheden for at observere dyreliv som elefanter og buffaloes, der lejlighedsvis ses i området.
Dag 2-3: Skov til Moorland
Efterhånden som du forlader skovzonen, åbner landskabet sig til en vidstrakt moorland. Her vil du opleve dramatiske ændringer i floraen, fra tætte træer til lavvoksende buske og gigantiske lobelias. Udsigten mod øst, over Amboseli-sletten til Tsavo og Chyulu Hills i Kenya, er intet mindre end spektakulær.
Dag 4-5: Til Kibo Hut via Mawenzi
Ruten buer nu vestpå, tager dig tættere på Mawenzi, Kilimanjaros anden top, før du slår lejr i Mawenzi Tarns skønne omgivelser. Denne dag byder ligeledes på fantastiske udsigter og virkelig gode muligheder for at få taget nogle smukke billeder. Du kan her få en følelse af total isolation fra resten af verden, hvilket er noget af det mest ikoniske når du bestiger et bjerg.
Dag 6: Krydsning af Alpin Ørken
Fra Mawenzi, fortsætter du gennem den alpine ørken til Kibo Hut. Dette er et barskt, månelignende landskab, der byder på udsigter man ikke ser ret mange andre steder i verden og en følelse af at være meget tæt på toppen af Afrika.
Dag 7: Topdagen
Topdagen begynder ved midnat, hvor du i lyset fra din pandelampe vil stige op ad den stejle skråning mod Gilman’s Point på kraterkanten. Herfra er vejen til Uhuru Peak en relativt let vandring. At stå på Afrikas højeste punkt, mens solen stiger op, er en uforglemmelig oplevelse og vil være de sidste mange dages hård vandring værd.
Efter at have nået toppen, begynder din nedstigning, som typisk følger Marangu-ruten. Dette giver dig mulighed for at opleve Kilimanjaros forskelligartede zoner fra en anden vinkel og dermed fuldende din rejse gennem bjergets mange ansigter.
Derfor er vi vilde med Rongai ruten
Rongai-ruten er din chance for at opleve Kilimanjaros mere afsides skønheder. Fra de første skridt gennem frodige landskaber til den øde alpine ørken, får du her en fredfyldt og stille vandring op til Uhuru peak.
Startende fra den nordlige side giver Rongai-ruten en unik mulighed for at opleve Kilimanjaros forskelligartede økosystemer uden de store menneskemængder, der ellers ofte ses på Kilimanjaro. På Rongai ruten har du væsentlig større chance for at støde på de ikoniske afrikanske dyr, end du har på de mere populære vandrestier.
Mens du bevæger dig gennem moorland og nærmer dig Mawenzi, en af Kilimanjaros tre vulkanske kegler, åbner landskabet sig op med utrolige udsigter. Østlige panoramaer over Amboseli-sletten er simpelthen betagende, især ved daggry eller skumring, når lyset maler landskabet i bløde farver. Selvom vi anbefaler at pakke rygsækken let og ikke slæbe på unødvendige ting, så er et godt kamera altså virkelig en god ting at have med.
Topforsøget på Rongai-ruten er både en fysisk og mental prøvelse, men at nå Uhuru Peak lige i tide til solopgang er en oplevelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Det er her, alle udfordringerne og bestræbelserne bliver meningsfulde, når du står på toppen af Afrika og ser ud over kontinentet.