Northern Circuit-ruten, Kilimanjaros længste og mest panoramiske sti. Den smukke rute giver dig en enestående blanding af isolerede stier, omfattende akklimatisering og utrolige udsigter, hvilket gør den til et ideelt valg for dig, der søger en dyb og fuldendt oplevelse af bjerget.
Med start fra vest, slynger Northern Circuit sig omkring Kilimanjaros nordlige side, hvilket giver en chance for at opleve de mere sjældent sete og uberørte landskaber og den ro, som mindre befærdede stier byder på. Med en høj succesrate for topforsøg er denne rute perfekt for dig, der ønsker at tage dig tiden til virkelig at fordybe dig i Kilimanjaros naturlige skønhed og magi.
Ruten i Korte Træk
- Længde: Cirka 90 kilometer
- Varighed: 8-9 dage
- Startpunkt: Londorossi Gate
- Sværhedsgrad: Moderat til udfordrende
- Højeste Punkt: Uhuru Peak, 5.895 meter
- Succesrate: Meget høj, takket være den lange akklimatiseringsperiode
Sådan foregår ruten
Dag 1-2: Fra Regnskov til Shira Plateau
Dit eventyr begynder ved Londorossi Gate, hvor du træder ind i Kilimanjaros frodige regnskov. Kort efter åbner landskabet sig op til Shira Plateauet, som er et vidunderligt område. Her får du din første nat under stjernerne og din første egentlige akklimatisering starter.
Dag 3-4: Shira Plateau til Moir Hut
Efter at have forladt Shira-plateauet, bevæger du dig op til Moir Hut, som er beliggende ved foden af Lent Hills. Denne del af ruten har gode store vandrestier og giver samtidig mulighed for god akklimatisering. Der er også rig mulighed for at udforske det omkringliggende terræn, som er mindre besøgt og byder på en følelse af ro og isolation.
Dag 5-6: Fra Moir Hut til Buffalo Camp
Ruten leder dig videre mod nordøst siden af bjerget, en unik del af Kilimanjaro, der sjældent opleves af vandrere, da det er de færreste ruter der går denne vej omkring bjerget. Herfra går turen til Buffalo Camp, hvor du vil vandre langs de stille, uberørte stier, der snor sig gennem alpin ørken og udsigterne her og ligeledes fuldkommen enestående.
Dag 7: Buffalo Camp til School Hut
Efter Buffalo Camp fortsætter du din vandring gennem de rolige og mindre stier til School Hut. Denne dag er afgørende for din akklimatisering og forberedelse til topforsøget. Her prioritere vi altid en rolig dag og tidlig hvile for at sikre, at du er klar til nattens bestigning.
Dag 8: Topforsøg og Nedstigning
Topforsøget begynder ved midnat og fører dig gennem den kolde nat til Gilman’s Point på kraterkanten, og videre til Uhuru Peak. Efter solopgangen og sejren på toppen begynder din nedstigning, typisk via Mweka-ruten, som fuldender din oplevelse med en smuk og mindre krævende sti ned af bjerget.
Derfor er vi vilde med ruten
Northern Circuit ruten er en oplevelse som ingen anden på Kilimanjaro. Den tilbyder en sjælden blanding af isolerede stier, omfattende akklimatisering og uforglemmelige landskaber. Fra de rolige regnskove til det åbne Shira Plateau, den alpine ørken, og den betagende udsigt fra Afrikas højeste punkt, får du virkelig lov at opleve bjergets skønhed. Med sin lange varighed og gradvise stigning er Northern Circuit ideel for vandrere, der ønsker at maksimere deres chancer for succes og opleve bjergets magi i et mere afslappet tempo.
Undervejs på Northern Circuit vil du blive mødt med nogle af de mest spektakulære panoramaudsiger Kilimanjaro har at byde på. Fra det vidstrakte Shira Plateau, med dets gamle vulkanske formationer, til de imponerende udsigter fra bjergets nordlige flanke, der tilbyder et sjældent kig over den omgivende vildmark og langt ud over Tanzanias grænser.
Da ruten som sagt er en af de mindst befærdede, får du her en unik chance for at støde på Kilimanjaros dyreliv, specielt hvis du rejser i de mest turistede perioder. Du krydser ligeledes flere forskellige økosystemer på din vej op ad bjerget. Hvert økosystem er hjemsted for enestående plantearter, som på mirakuløst vis tilpasser sig det skiftende miljø.
Hvis du drømmer en om tur op af kili, som byder på ro og tid til at suge hver en oplevelse til dig, så er det helt klart den her rute du skal vælge. Her får du virkelig den ultimative Kilimanjaro oplevelse, med en perfekt blanding af eventyr, utrolige naturoplevelser og næsten 100% topchance.